Vivian Møller Nielsen
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at genoprette din balance på en naturlig måde, så du får mere overskud, mindre stress og øget energi i dit liv.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at genoprette din balance på en naturlig måde, så du får mere overskud, mindre stress og øget energi i dit liv.
Uddannet laborant
Registreret Alternativ Behandler
Masser af løbende efteruddannelser
Lad mig kort præsentere …
Jeg er uddannet laborant. I klinikken behandler jeg med både Akupunktur, Laser Terapi, Dybdevarme og Vitamin-Mineral test.
Akupunktur og teorien bag, danner grundlaget for al behandling hos mig. Jeg arbejder hele tiden på at optimere effekten af mine behandlinger og anvender i dag en akupunktur teknik til lindring af smerter i bevægeapparatet, hvor der kun bruges 1 nål i 5 minutter.
Laser terapi er behandling af kropssmerter med lys og er et stærkt supplement til Akupunktur. Kroppen anvender Laser lyset på samme måde som planter udnytter solens stråler. Laser behandlingerne fremmer kroppens egne processer til bedre og hurtigere heling.
Dybdevarme med Skanlab overfører energi til muskelvævet og det giver en optimal, behagelig lokal dyb varme som øjeblikkeligt øger gennemstrømningen i musklen og dermed reducerer smerterne, blødgør vævet og dermed fremmer bevægeligheden. Det er en teknik som godt kan stå alene, men som også er særdeles effektiv i kombination med Laser.
Vitamin-Mineral test er en kombination af hår-scanning og finger-blodprøve, der tilsammen giver et billede af, hvordan energibalancen er i kroppen og hvordan dine celler har det. Og ikke mindst hvad du kan gøre for at støtte kroppens processer. Du får en rapport der viser energifordelingen i kroppen og ud fra det, laves en handlingsplan med forslag til kostændringer og evt. kosttilskud.
Hvordan det hele startede …
Jeg har i mere end 20 år arbejdet med det alternative, først Kinesiologi på dyr og siden 2005 år uddannet til at udføre Akupunktur på mennesker.
Min tilgang til det alternative var via dyrene.
På et tidspunkt fik jeg en pony i opstaldning. Den havde underlig hud på den ene side af halsen, som var betændt og eksem-agtig. Den fik epilepsi-medicin pga. kramper og astma-medicin pga. hoste. Men efter adskillige dyrlægebesøg mente dyrlægerne, at de ikke kunne bedre tilstanden.
Jeg havde hørt om en Kinesiolog, men var skeptisk. Alligevel måtte jeg konstatere at efter 6 uger med de af Kinesiologen anviste ændringer, var ponyen totalt hoste- og eksem fri. Og så var jeg overbevist! Det måtte jeg vide mere om, og kort tid efter gik jeg i gang med Alternativ uddannelse.
Det mest logiske for mig er at bruge det, der er tættest på det naturlige til at genoprette vores balance. Det være sig kost, vitaminer-mineraler, urter, homøopati, bearbejdning af følelser og tanker, samt igangsætning af kroppens egne selvhelbredende kræfter.
Du er udgangspunktet
Hos BioNY får du behandlinger der tager udgangspunkt i dig og dine behov, gør dig fri af dine begrænsende smerter og giver overskud til din hverdag.